Vi er alle et produkt af de forhåbninger, som vores forældre har haft eller stadig har på vores vegne. Men hvad er prisen for på den ene side at vandre ad allerede trådte stier eller på den anden side at træde ud i ukendt terræn?” Sådan lyder en del af begrundelsen for, hvorfor Tobias Stenbæk Bros bind to fantasyserien ‘Et varsel om storm’ har fået titlen Blodets sti’.

I debutromanen Væddermændenes nat (2018), præsenteres læseren for et gennemført middelalderligt univers, hvori vi følger ridderen Sir Alfrik fra Ravnehøj og hans tre sønner, Stormfrik, Rodrik og Cedrik. Efter et fejlslagent forsøg på at styrke båndene mellem Ravnehøj, Havhus og Svanekrone, bliver relationerne husene imellem mildt sagt forværret: Havhus og Svanekroner samler sig tilsyneladende mod Ravnehøj, og de tre brødre bliver drevet på flugt og må søge nye allierede og stå sammen for at overleve.

Blodets sti er indholdsmæssigt ret forskellig fra seriens første bind, men også oplevelsen med at sende bog nummer to på gaden er en anden. Det er nervepirrende for Tobias Stenbæk Bro at skulle se bogen blive udgivet, for nu har folk jo nogle forventninger, som han enten kan imødekomme eller skuffe: ”Hvor jeg sidste år var fuldstændigt ukendt – som i at absolut ingen kendte min bog, er der i år rent faktisk nogen, der ser frem til udgivelsen af fortsættelsen. Men netop det, at nogen derude har læst og brudt sig om ’Væddermændenes nat,’  gør også, at jeg går den kommende tid i møde med en vis mavepine. For hvordan reagerer de på ’Blodets sti’? Forventer de mere af det samme, eller accepterer de, at grundtonen er en anden, nu hvor situationen for brødrene har forandret sig så markant? Og hvordan tager læsere og anmeldere imod de nye karakterer? Der er mange spørgsmål, som trænger sig på i disse dage.”

Definerende valg

Mens handlingen i første bind hovedsageligt udspiller sig i et isoleret landsbymiljø, hvor man lærer om brødrenes hverdagsliv og fremtidsdrømme, starter andet bind et helt andet sted: ”I ’Blodets sti’ er brødrene på flugt fra en ukendt, morderisk fjende, og den velkendte, trygge landsby er blevet byttet ud med en ukendt og farefuld ødemark. De tre brødres liv er ganske enkelt blevet revet op med rode, og der er ikke længere et øjebliks ro til individuel refleksion. Nu handler det i langt højere grad om at arbejde sammen. Om at overleve. Kun ved at fortsætte og ikke miste modet fuldstændigt kan de gøre sig håb om at klare sig. Kun således kan de drømme om at finde ud af, hvad der foregår, og hvem det er, der jagter dem,” fortæller Tobias Stenbæk Bro.

Men selvom der ikke umiddelbart er ro til den individuelle refleksion, er der lagt mange tanker bag de individuelle valg, som romankaraktererne træffer. Tobias Stenbæk Bro går nemlig i dybden med at undersøge konsekvenserne af at træde i sine fædres eller mødres fodspor. Det er en helt tydelig tematik, som alle karaktererne på forskellig vis bliver tvunget til at forholde sig til: ”Skal Cedrik fortsat støtte sin storebror i hans forhåbninger, eller skal han træde en anden sti, nu hvor han ikke længere bliver holdt i et jerngreb? Skal Olyssia gifte sig med den mand, som hendes far ønsker, eller skal hun kæmpe for sin kærlighed til Rodrik?”

En nuanceret karakter kan både agere helt og skurk

Sværdet, der udgør T’et i Tobias; Slangen, der udgør S’et i Stenbæk; og Buen, der udgør B’et i Bro på bøgernes forsider er også seriens hovedpersoners symboler. Sammenfaldet med forfatterens eget navn er da heller ikke tilfældigt:

”Et menneske er mange ting på én og samme tid, og i bund og grund er brødrene tre forskellige aspekter af mig selv. Jeg er på én og samme tid romantiker og håbløst naiv som Rodrik, eventyrlysten og spontan som Stormfrik og beregnende og misundelig som Cedrik. Min pointe med dét er, at jeg betragter mig selv som et nogenlunde nuanceret væsen, og det samme gør jeg mig umage for, at mine karakterer skal være.”

Nuancerne er vigtige for Tobias Stenbæk Bro, og i hans bogserie optræder hverken  det gode eller det onde så sort/hvidt, som man eksempelvis ser i bøger som Harry Potter og Ringenes Herre. Han bestræber sig på at skrive gråtonerne mellem de to modpoler frem, så den ufravigelige god/ond-distinktion bliver ”erstattet af konsekvenserne af menneskelige laster.” Han uddyber: ”Det er politiske motivationer eller menneskeligt forfald og fordærv, der ligger til grund for tragedier og konflikter, og alle mennesker er i stand til at agere som helte eller som skurke, når de bliver presset. Det kommer an på den givne situation.”

Voksenfantasy: Optimisme på trods af trange kår

For nogle er fantasy for voksne endnu en ukendt genre, men den bliver mere og mere populær på verdensplan. I hvert fald, når det kommer til tv-serier. Vi spurgte Stenbæk om, hvordan han oplever, at genren klarer sig i bogform på et dansk marked:

”I udlandet er genren ved at vokse sig kæmpestor, men herhjemme er det anderledes svært at få ørenlyd. I modsætning til børne- og ungdomsfantasy tror jeg ikke, jeg har set en anmeldelse af en voksenfantasybog i et af de større, etablerede medier, og der er vel heller aldrig en dansk voksenfantasybog, der har vundet en litterær pris? Det kan selvfølgelig skyldes flere ting, men mon ikke en del af årsagen er, at det stadig er en sub-genre?”

”Det er også svært at finde bøger inden for genren hos bogforhandlerne,” fortsætter han. ”Det skyldes både, at der endnu ikke er så mange, der skriver inden for genren, men i høj grad også, at voksenfantasy endnu ikke har sin egen hylde. Det kan derfor være vanskeligt at finde bøgerne, hvis man ikke leder efter specifikke titler, men blot er interesseret i bøger inden for genren. Bøgerne står klemt inde mellem biografier, kogebøger og alt muligt andet godt, og dermed er det væsentligt sværere at udbrede kendskabet om genren til nye læsere,” fortæller Tobias Stenbæk Bro.

”Alligevel er jeg optimistisk, og jeg gør mig håb om, at genren er på tærsklen til at blive opdaget også i Danmark. Jeg tror, der er mange herhjemme, der er vokset op med Harry Potter, men som nu selv har fået børn og arbejde og er ved at være klar til voksenfantasy. Det handler bare om, at de danske fantasylæsere skal finde ud af, at den slags bøger findes på det danske bogmarked.”