En nordisk surfkultur ved det stormende Vesterhav

Cold Hawaii fortæller om livet på den danske vestkyst på den ganske særlige strækning fra Agger til Hanstholm. Her flokkes surfere fra hele verden for at prøve kræfter med de danske bølger, den stærke vind og de kolde minusgrader. Forfatter Signe Sigyn Christensen har indsamlet 20 beretninger fra surfere, fotografer, lokale og tilflyttere i området, som hver især fortæller deres historie om at leve ved det temperamentsfulde Vesterhav i Cold Hawaii, hvor kulturlivet stortrives i Danmarks vandkant, og generationer mødes om et fælles tredje: havet.

Fra bachelor til bog

Bogen opstod i forbindelse med Signe Sigyn Christensens bachelor-projekt.

”Det startede med, at jeg gerne ville undersøge et område, hvor der var en stærk tilknytning mellem naturen og de lokale. Der gik ikke lang tid, før jeg blev sporet ind på Cold Hawaii. Der er mange måder at undersøge et nyt sted på. Jeg har en teori om, at man lærer et sted bedst at kende ved at snakke med de lokale og lade dem fortælle om deres liv, og derfor besluttede jeg, at bogen skulle komponeres af de lokales egne fortællinger og billeder.”

Derefter gik Signe i gang med at kontakte en bred vifte af mennesker i området – surfere, fotografer, lokale, tilflyttere, iværksættere og kulturpersoner.

”Jeg mødtes blandt andet med Anders Højlund, som har en surfcafé helt nede ved havet i Klitmøller. Jeg havde en antagelse om, at det mest var de unge, der surfede. Men jeg fik hurtigt øjnene op for, at det er stort set alle, der surfer deroppe. Anders har surfet i rigtig mange år. Han startede med at windsurfe i 90’erne. Han fortalte mig, at mange går ud fra, at der er helt stille i Klitmøller, fordi der findes en særlig ro. Men der findes en helt anden form for stilhed. For havet og vinden lægger et lydtæppe henover området, som kan høres, hvor end man står. Anders Højlund fortalte, at der på trods af den naturlige støj eksisterer en helt særlig ro. Den forklaring gjorde et stort indtryk på mig og resonerede med den oplevelse, jeg selv havde deroppe. ”

Alle der har været i Klitmøller kan sikkert nikke genkendende til Signe Sigyn Christensens og Anders Højlunds forklaring. Der er ingen tvivl om, at der i Klitmøller er en helt anden støj end inde i byerne. Her er det ikke bilerne, der larmer, men i stedet havet, der bruser og vinden, der suser mellem klitterne. Og det er en helt særlig type mennesker, som bosætter sig i denne specielle form for rolige støj.

De nordiske surfere

Gennem de mange interviews med de lokale opdagede Signe Sigyn Christensen, at surfing bliver brugt på mange forskellige måder. Der er dem, som surfer for at få et adrenalinsus og som har gjort surfing til deres karriere. Det er eksempelvis den professionelle surfer Oliver Hartkopp og paddleboarderen Caroline Küntzel. Og så er der dem, der bruger det meditativt, som en måde at koble af efter en lang arbejdsdag. Det gør blandt andet iværksætteren Alicja Cupial, som står bag Cold Hawaii Surf- og Filmfestival. Og så er der igen nogle, som tager ud på ”SUP” langs kysten, i stedet for at løbe en tur.

”Alligevel har de alle sammen det med naturoplevelsen tilfælles, og tilknytningen til havet,” fortæller Signe Sigyn Christensen. ”Designerne Benthe Boesen og Troels Schwarz, som står bag Slow Works, fortalte om det her med at sidde ude på havet og se alting fra et nyt perspektiv og føle, at man går i ét med elementerne.”

Havet er også forbundet med et enormt fællesskab. “Fotografen Cathrine Yde fortalte mig, at mange tager ned til havet om aftenen, efter børnene er puttet, for at surfe, og der er det ikke usædvanligt, at man møder sin nabo eller gode ven ude på bølgerne,” fortæller Signe Sigyn Christensen og fortsætter:

”Omstillingsparathed og nærvær er de to ord, som kendetegner de lokales mindset. Lina Jespersen forklarede mig, at folk i området tilpasser sig naturens præmisser, da det jo ikke er muligt at planlægge, at der skal være gode bølger hver tirsdag klokken tre.”

Et portræt af naturens vildskab i Thy

En stor del af bogen er fortalt gennem billeder, som blandt andet er taget af fotograferne Jakob Gjerluff Ager, Cecilia Samsson og Cathrine Yde.

”De fortalte mig, at der findes en helt anden puls i Thy. De store kræfter ude fra Nordsøen definerer landskabet. Alting er forstærket, og der findes en enorm vildskab, som der ikke eksisterer noget andet sted i Danmark. Fotograferne bruger ikke kun havet, som et sted de kan udfolde sig på et surfboard, det er også deres arbejdsplads. De har en helt speciel forståelse for, hvad området kan,” fortæller Signe Sigyn Christensen.

Desuden er den bedste sæson for surfing i Thy vintermånederne fra oktober til marts, hvor vindforholdene skaber de største bølger. “Langt de fleste deroppe surfer også i december og januar, endda i minusgrader,” siger Signe Sigyn Christensen. ”De to lokale surfere Anna-Julie La Cour og Pernille Knakkegård fortalte blandt andet, at mændene har istapper i skægget, når de er ude på bølgerne om vinteren.”

At give tilbage til havet

En stor del af overskuddet fra bogen går til en klimaorganisation, fordi Signe Sigyn Christensen fra start ønskede at indsamle midler til havet. Hendes vision var at skabe et projekt, som handlede om at give tilbage til thyboernes fælles tredje: havet. De lokale i Cold Hawaii har formået at skabe et utroligt fællesskab og et vildtvoksende kulturliv med festivaler, kreative kontorfællesskaber, surfskoler og meget mere – altid med havet og naturen i fokus.

”De kan lære os noget om, hvordan man kan bygge et fællesskab op omkring et tilknytningsforhold til naturen. De kan lære os noget om, hvordan vi kan skabe et utroligt rigt kulturliv i Danmarks vandkant,” fortæller Signe Sigyn Christensen.

De personer, som Signe fortæller om, er blot nogle af dem, som man kan møde i hendes nye bog Cold Hawaii, hvor de hver især udfolder deres oplevelse med at bo ved Vesterhavet. De giver deres egen vinkel på, hvordan de selv bruger havet som arbejdsplads, inspirationskilde, legeplads eller mødested:

”Alle de her enestående menneskers fortællinger har dannet rammen om bogen og til sammen viser de, hvordan man kan leve i symbiose med de nordiske elementer og naturens flygtighed. Jeg synes, at det er enormt inspirerende.”