Det tog noget tid for den kendte TV-kok at erkende, at man godt kan følge lysten til at udgive en dessert-kogebog, selvom man ikke hedder Mette Blomsterberg
Skal en kendt kok enten være sød eller salt? En kendt kok skal kunne rumme det bitre, det salte, det søde og det sure. Han eller hun skal være fyldt op med kærlighed og masser af charme – og så skal vi huske at rumme og ikke at dømme. Det gælder for alle: Smag på alt og alt smager på dig.
Hvad er du gladest for i bogen? Det, jeg er gladest for i bogen, er, at intet er perfekt. Det er smukt, at det er lyset og den gode David (fotograf, red.), der skaber magien. Jeg elsker, at vi har dyrket det uperfekte, og at intet er lavet efter former og lige linjer. Vi havde det bare sjovt alle dage. Og så er jeg ret glad for vores tegninger af småkager og den usynlige souffle.
Hvad kan din dessert-kogebog bidrage med, som ikke allerede er på markedet? Jeg tror, min bog kan bidrage med, at man rent faktisk tør at gå i gang. Man kan sige, at min bog er den første bog, man giver sig i kast med, inden man bliver voksen konditor. Min bog har historier med sig, der handler om min egen kamp i det søde køkken – ærligt og uden filter.
Det virker til at være en bog skrevet med kærlighed: Hvad giver det dig at udforme en kogebog? Bogen er skrevet med og af kærlighed til livet og til kvinder; Min kone, min rejse… Den er skrevet til de mennesker, der kan se det smukke i det skæve – både i bogen, i livet og i sig selv. Længe leve mangfoldigheden.
I forhold til, hvad det giver mig at lave en kogebog, så giver det mig alt at få lov til at dele ud; Skrive, inspirere og så den respons, jeg får på et marked, hvor alt foregår på nettet; En bog skal kunne føles, duftes og spises i min optik.
Hvad er din yndlingsopskrift i bogen? Min yndlingsopskrift er Annes is – den i glasset med kakaomælk. Den er fra den første gang, vi besøgte hinanden, og hvor jeg overnattede i Svendborg. Jeg glemmer aldrig dengang; Det var tiden før, at man hele tiden skulle lave vilde og vanskelige ting. Dengang, hvor det var ok at købe en vaniljeis, hælde den i fadølskrus og toppe med fløde, som var pisket – Og så masser af sprut i naturligvis. Jeg savner den tid.
