Bombningen af Den Franske Skole må ikke glemmes

Den 21. marts 1945 blev livet med ét forandret for utroligt mange mennesker, da Den Franske Skole på Frederiksberg blev bombet ved en fejl. En tragedie, der måske er blevet glemt lidt i de 75 år, der er gået side. Ungdomsromanen ”Englene over København” af Jonas Kleinschmidt handler om livet under besættelsen og den forfærdelige dag, hvor bomberne faldt.

”Min morfar oplevede bombningen af Den Franske Skole på nært hold, hvor 86 børn og 18 voksne omkom. Det var en oplevelse, der fulgte ham resten af livet, og som han havde svært ved at sætte ord på. Han døde for 10 år siden, og siden har jeg flere gange fortrudt, at jeg ikke spurgte mere ind til hans liv dengang. Ikke kun til selve ulykken, men også til alt det andet. Hvordan var det egentlig at være ham som ung dreng i 40’ernes København?” fortæller forfatter Jonas Kleinschmidt, der fik adgang til sin morfars erindringer for et par år siden. ”Da jeg læste hans erindringer, fik jeg nogle af mine spørgsmål besvaret, og herfra opstod idéen til en historie om drengen Johannes, der rejser tilbage i tiden og møder sin farfar som ung. Med min roman ville jeg forsøge at være der med ham den dag, at se, hvad han så.”

Med romanen, der har de unge som målgruppe, vil Jonas Kleinschmidt gerne være med til at formidle historien videre til nye generationer. I romanen følger man Johannes, der på forunderlig vis bliver ført fra nutiden tilbage til besættelsestiden. Her møder han Raf, der viser ham, hvordan livet i 1940’erne tog sig ud med mørklægningsgardiner, nazister i gaderne, rationeringer og venskaber. Og ja, så handler den også om den skæbnesvangre dag, hvor børn og voksne måtte reddes ud af ruinerne fra en sønderbombet skole. ”Jeg vil med romanen gøre mit for at det, der skete den dag på Frederiksberg, bliver fortalt videre til en ny generation af unge mennesker,” forklarer Jonas Kleinschmidt.

På tværs af generationer

”Min morfar fortalte ikke særligt meget om selve ulykken. Det ved jeg ikke, om han fortalte nogen om. Jeg tror ikke, han kunne. I sine erindringer skriver han, at det var den værste dag, han oplevede under besættelsen, men nærmere kommer han det ikke. Siden har jeg fundet ud af, at de fleste, der var til stede den dag, blev opfordret til at glemme og komme videre i livet. Sådan gjorde man dengang. Så de konkrete hændelser under selve ulykken har jeg måtte researche mig frem til,” fortæller Jonas Kleinschmidt, der nu har sat ord på det, som morfaren selv havde svært ved at beskrive. Store dele af bogen er fiktion, for Jonas og hans morfar har jo af gode grunde ikke været unge sammen under besættelsen. Men andre dele af bogen bygger på grundig research, der har gjort indtryk på Jonas Kleinschmidt.
”Øjenvidneskildringerne fra selve bombningen af skolen har gjort et stort indtryk på mig. Fra små drenge og piger, nonner og tilfældige forbipasserende. På et øjeblik blev deres liv ændret for altid. Men også bare selve tidsbilledet af København i 40’erne. Bombningen af skolen spiller naturligvis en rolle i romanen, men det var lige så vel forholdet og venskabet imellem de to unge drenge, Johannes og Raf, jeg ville skildre,” forklarer forfatteren, der har lånt titlen til bogen fra en de beretninger, han har læst. En af børnene fra skolen havde spurgt nonnen, der var fanget i ruinerne sammen med dem, om de ville blive til engle oppe i himlen, hvis de ikke overlevede. 86 børn og 18 voksne døde, da Den Franske Skole blev forvekslet med Shellhuset, der var det egentlige mål for den mission, de allierede bombefly var ude på. Da Jonas’ morfar ilede til for at hjælpe, var han et ungt menneske, der formentlig ikke var klar over, at det han oplevede den dag, ville følge ham resten af livet.

Jonas Kleinschmidt vil gerne være med til at formidle denne del af vores fælles historie, og han er sikker på, at nutidens unge sagtens kan relatere til den fortælling, der findes i ”Englene over København.”

”På mange måder tror jeg ikke det at være et ungt menneske i verden ændrer sig. De unge i dag lever naturligvis i en anden virkelighed, end man gjorde under besættelsen, og så alligevel ikke. For det indre følelsesliv og de eksistentielle grundvilkår er jo de samme. Det er derfor, at man kan læse Lykke-Per, Den kroniske uskyld og alt mulig andet litteratur, der beskriver en anden tid, og stadig blive grebet og se sig selv i beskrivelserne. Og så er det altså kun 75 år siden alt det her skete lige midt i København. Unge drenge og piger oplevede den her katastrofe på nært hold. Det skete ikke i en eller anden fjern fortid,” slutter Jonas Kleinschmidt.