Forfatter og underviser i dansk, Gry Clasen, har igennem en årrække skrevet undervisningsbøger i dansk. Nu er hun aktuel med Familiebilleder, der er skrevet til tosprogede unge og voksne, hvorfor den ikke kun har grammatikken, men også den danske historie for øje.

Hvordan fik du ideen til at skrive en undervisningsbog på den her måde?
I mange år har jeg undervist i dansk som andetsprog. I de første par år arbejdede jeg med børn, som skulle lære dansk. Så begyndte jeg at undervise voksne. Mennesker, som kom fra kulturer, der var forskellige fra vores. Mange tog for givet, at Danmark har set ud som nu i generationer. Jeg blev mødt med kuglerunde øjne, når jeg fortalte om min mormor. Hun, som voksede op i et lille fattigt hjem med mange søstre. Jeg fortalte, hvordan pigerne sov på loftet med udsigt til de bare tagsten, og hvordan det kunne ske, at pigerne om vinteren vågnede op med sne på dynen.

Jeg fortalte også om mine forældre og deres drømme. Især min far havde udlængsel. Han drømte om Canada. Min mor var bange og bekymret. Hendes modstand var for stor til Canada. Det blev så til en flytning fra Nakskov til København. Kursisterne fortalte på den baggrund om deres liv, og de kunne identificere sig med mine fortællinger. Det blev vanskeligere at forklare og sværere for dem at forstå, jo nærmere vi kom nutiden. Og her blev det mere og mere min historie. Mit liv og mine børns liv.

Gennem mange års undervisningspraksis voksede min bevidsthed om, hvor omfattende udviklingen havde været siden år 1900. Ideen til Familiebilleder fødtes. Jeg ønskede at formidle den sociale opstigen, mange mennesker oplevede. Det har jeg gjort i bogen med seks fortællinger, der tidsmæssigt falder med ca. 20 års mellemrum. Hver fortælling består af tre dele; Et baggrundsafsnit, en konkret hændelse i den enkelte families liv, og et afsluttende afsnit, der fortæller, hvad der siden hændte. Samtidigt ville jeg gerne vise historiens gang ved at berette om det liv, folk levede. Inspirationen til fortællingerne er således hentet i min families historie, især i baggrundsafsnittene – dog med mange fiktive elementer.

Har du researchet til bogen?
Jeg har altid været interesseret i min families historie. Jeg vidste ikke noget bedre, end når mine bedsteforældre fortalte om deres barndom. Jeg er desuden gammel nok til at kunne huske mine oldeforældre. De minder har spillet en væsentlig rolle.

Familiebilleder har været på vej en del år, så jeg har interviewet de gamle. Jeg har besøgt og genbesøgt de steder, familierne har boet. Jeg fik styr på den lille historie. Og så har jeg læst side op og side ned om den store historie.
Pludselig havde jeg alt for meget materiale, så Familiebilleder ville have fyldt mange hundrede sider – noget endte som beskrivelser i baggrundsafsnittene. Andet har jeg brugt i inspirationshæftet, som ligger på nettet.

Hvordan kan det være, at det blev undervisningsmaterialer i dansk, der blev din levevej?
Svaret er enkelt: Da jeg startede med at undervise, var der kun ganske få materialer til dansk som andetsprog. Og nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, så jeg begyndte at lave undervisningsmaterialer – ofte fra dag til dag.

Det var spændende og inspirerende. Det blev sjovere at undervise, ikke mindst fordi jeg kunne tage udgangspunkt i de kursister, jeg havde. Nu er det jo ikke så let at leve af at skrive, men jeg har været heldig, for mange af de undervisningsmaterialer, jeg har skrevet og udviklet – dels sammen med kolleger, dels alene – er jeg blevet lønnet for som en del af projekter. Derudover har jeg undervist, været konsulent og freelancejournalist (også med integrationsproblematikken som tema).

Hvad er du særligt opmærksom på, når du skriver en bog som “Familiebilleder?”
Sproget! At skrive på let dansk er at forme sproget. Det er som at bruge modellervoks.

Jeg skriver en bog igennem flere gange og funderer undervejs over, om jeg kan sige noget bestemt på en anden måde. Jeg undersøger, om jeg bruger for mange fyldord, overflødige ord eller talemåder. Lixtallet skal heller ikke være for højt. Ofte leger jeg med at bruge redundans. På den måde kan ord, talemåder og vendinger blive forklaret og meninger gentaget. At skrive på let dansk kræver også, at handlingen er ret enstrenget uden svinkeærinder. Der skal være forholdsvis få personer og ingen spring i tid og sted.