At leve med de sociale medier og ikke på dem

Falske profiler på de sociale medier, jagten på likes og opmærksomhed er omdrejningspunktet i romanen ”Hybenhjerter”, der er skrevet til de tweens, der i dag har et liv på de sociale medier. Forfatter Jane Susanne Andersen fortæller her om baggrunden for romanen.

Hvordan fandt du inspiration til fortællingen om Lea og Veronika?

Jeg har arbejdet på fortællingen om Lea og Veronika i flere år. Det sære er, at der det år, jeg opfandt Lea og besluttede, at hun skulle lyve sig syg på de sociale medier, var en afsløring af en falsk Instagramprofil, hvor flere tusinde havde fulgt Clara Marias opslag om sit kræftforløb.
Lige da det skete, blev jeg frustreret og tænkte, at jeg ikke kunne skrive videre på mit projekt, men da der var gået nogen tid, tog jeg alligevel manuskriptet op igen for at arbejde videre på det.

Jeg havde ikke selv fulgt Clara Marias Instagramprofil Kemoland. Profilen var slettet, og jeg havde ikke læst et eneste opslag, men den blev alligevel til inspiration for mig, fordi der var så meget, jeg ikke kunne forstå i forhold til afsløringen.

Jeg syntes, der var bemærkelsesværdigt, at Clara Maria havde opfundet en historie, som hun havde fået tusindvis af mennesker til at tro på. Hun måtte være en ret god historiefortæller, og jeg kunne selvfølgelig forstå den bestyrtelse afsløringen medførte. Men de utrolig mange vrede opslag, der var fulde af foragt, der kom i kølvandet på afsløringen af den falske profil, var også en del af mysteriet. Min karakter Lea er ikke direkte inspireret af Clara Maria, for hende kender jeg ikke. Faktisk er det kun handlingen at lyve på SoMe, de to umiddelbart har tilfælles, men karakteren Lea udspringer af en nysgerrighed efter at forstå, hvordan et menneske, der egentlig bare vil det gode, alligevel ender med at lyve for verden.

Hvad er et hybenhjerte?

Når en vild rose visner, dannes der et hyben. En frugt med en blank, orange eller højrød overflade og indeni er der små, hvide kerner. Disse kerner er et smukt symbol på noget, der kan spire til næste år, men da jeg var barn, kaldte vi også disse kerner for kløpulver, og hvis man fik en håndfuld hybenkerner ind under blusen, kløede det noget så nederdrægtigt.

Ordet hybenhjerte kommer fra Alex Garffs ”Sensommersang”, hvor sidste vers lyder:
”At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.”

Jeg opfatter det sådan, at når rosenbladene er visnede og falder af, da fremkommer det røde hybenhjerte. Et hybenhjerte med små kerner, der er klar til nye liv. Men også kerne, det kan være yderst ubehageligt at komme i kontakt med. Sådan er det også for Lea. Udadtil er alt som en smuk, sørgmodig blomst, men under overfladen gemmer der sig dybe hemmeligheder. Da hemmelighederne gennemskues, må Lea lade sine løgne falde for at ændre retningen i sit liv, og kan hun overhovedet det?

Hvad har du gjort for at sætte dig ind i børn og unges forhold til sociale medier? Det er jo et fænomen, der ikke fandtes i din barndom.

Det er rigtigt, at der ikke var sociale medier, da jeg var barn. Faktisk fik vi først telefon, da jeg var 7 år, så da jeg var helt lille, skulle vi gå flere kilometer for at komme hen til en telefonboks, hvis vi skulle ringe til mine bedsteforældre.
Udover at være forfatter er jeg også billedkunstner og arbejder på en billedskole, hvor jeg møder mange børn og unge. Når jeg er sammen med dem, taler vi nogle gange om, hvad de oplever på de sociale medier. Ja, jeg udspørger dem faktisk lidt og på den måde, har jeg fået meget god viden. Derudover har jeg læst artikler og set dokumentarfilm om sygdommen ”Münchhausen by internet” –  en lidelse, hvor mennesker lyver sig syge på de sociale medier. Som den sidste del af min research, har jeg fulgt flere unge mennesker på SoMe, der er syge af kræft, fordi Lea også følger dem.

Hvad håber du, dine læsere får ud af at læse Hybenhjerter?

Først og fremmest håber jeg, at fortællingen kan skubbe til den indre forvandlingskugle, så læseren skaber nye billeder og får en oplevelse af at have set og mødt Lea og Minna.

Jeg håber, at fortællingen kan skabe rum for refleksion. Jeg har ikke en særlig holdning til de sociale medier, som jeg vil presse ned over hovedet på nogen, og jeg tænker, at SoMe kan føre meget godt med sig. Jeg har selv fået nye venner, som jeg første gang mødte der, men der er selvfølgelig også en masse blinde vinkler, vi skal forholde os til. Jeg har et håb om, at Hybenhjerter kan være med til at sætte den refleksion i gang. Sandhed er ikke entydig. Fortællingen om os selv ændrer sig med tiden. Sådan er det på de sociale medier, men sådan er den også, når vi møder mennesker in real life.