Når familier bliver brudt, bliver tilværelsen vendt på hovedet for både børn og voksne. Og alle skal lære at finde sig til rette med de nye vilkår. Men hvordan finder man sin vej i at være deleforælder og samtidig et helt menneske? Familieterapeut med speciale i skilsmisseramte, deleforældre og sammenbragte familier Mette Vestergaard-Knudsen er aktuel med en bog, der sætter fokus på, hvordan det er at være voksen i en familie med delebørn. Bogen hedder: ”Friuger – livet som deleforældre med og uden børn.”
”Friuger er ikke en klassisk skilsmissebog, for den handler ikke om børnenes ve og vel, ikke at det ikke er vigtigt, men det er der heldigvis allerede andre, der har meget fokus på. Jeg har derimod skrevet den bog, jeg ikke selv kunne finde på hylderne, da jeg i sin tid blev skilt. Bogen, der handlede om mig – moren, der pludselig havde børnefri hver anden uge. Vi er ikke kun forældre – vi er også mennesker med følelser, og følelser er ikke rationelle, og det er livet som deleforælder heller ikke. Hvis vi skal være de bedste forældre for vores børn, skal vi kunne fungere som mennesker. Og så nytter det ikke noget, at vi oplever at halvdelen af tilværelsen er tabuiseret,” forklarer Mette, der har oplevet, at mange deleforældre står helt alene med skammen, skyldfølelsen og tankerne. Er det okay, at man nyder alenetiden uden børnene? Eller skal man helst være ved at gå til af savn? Hvad gør man, hvis ugerne uden børnene er helt forfærdelige? Som voksen er man jo måske selv ansvarlig for, at kernefamilien gik i stykker.
Bogen beskæftiger sig med de voksnes udfordringer i delelivet: sorgen over, at familien ikke blev kernefamilie, venners og families reaktion på bruddet, singlelivet, forholdet til eksen, forholdet til eksens nye kæreste.
I bogen møder man ni forskellige deleforældre, der fortæller om deres tanker om at være forældre med og uden børnene.
”Jeg valgte at bygge bogen op omkring interviews med deleforældre for at give andre deleforældre erfaringer at spejle sig i, at ingen følelser er mere rigtige og forkerte end andre. Det er lige præcis følelser, som de fleste deleforældre har haft og har. De medvirkende spænder over et bredt felt, lige fra den nyligt fraskilte til dem, der har været deleforældre i flere år. Nogle bor alene, andre i sammenbragte familier. Nogle er blevet forladt, andre er gået selv. Og netop fordi alle familier og brud er forskellige, så er bogen heller ikke en selvhjælpsbog, der guider til en god tilværelse som deltidsforælder i fem – otte trin. Men det er en bog, hvor du møder andre deleforældre, der åbent og ærligt fortæller om skammen, skylden, glæden, savnet og tabuerne,” forklarer Mette Vestergaard-Knudsen, der håber, at bogen vil være en hjælp til de skilsmisseramte voksne, men også til deres pårørende, der måske derved kan få en større forståelse for, hvordan tilværelsen kan tage sig ud for en, der lever delelivet med alt, hvad det medfører af konstante omstillinger, koordinering og følelser. For som en af forældrene i bogen siger: ”Det er vel essensen af at være deleforælder – at leve i to verdener på godt og ondt.”
Mette Vestergaard-Knudsen er selv deleforælder og en del af en sammenbragt familie med i alt tre børn. Så hun bidrager også med sine egne tanker og betragtninger i bogen, men derudover trækker hun også på den erfaring, hun har fået gennem sit arbejde som selvstændig familieterapeut med speciale i netop deleforældre og sammenbragte familier.
