“En rimelig mærkelig krimi” er titlen på Annie Bahnsons aktuelle børnekrimi, hvor Fridas mor aldrig vendte hjem fra sin danseferie i Flamincoland. Her fortæller forfatteren om, hvad der inspirerer hende i skriveprocessen.
Hvordan kom du i gang med at skrive?
Jeg har skrevet gennem det meste af mit liv. Dagbog, en sætning, små historier, digte, sange eller bare et ord, jeg godt kunne lide. I mange år gik jeg og puttede med en drøm om at blive forfatter, og da jeg nærmede mig de 40 år, var jeg desperat over, at det endnu ikke var sket. At jeg ikke havde taget min skrivetrang alvorligt. Jeg meldte mig på et skrivekursus i Århus. Læreren her opfordrede mig til at søge ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Den havde jeg aldrig hørt om, og den lå i København. Jeg boede i Skødstrup udenfor Århus, så det ville være lidt bøvlet, hvis jeg kom ind. Jeg kom ind, og sikke et fantastisk bøvl det var! I to år tog jeg hver mandag til København. Jeg har skrevet ufattelig mange sider, mens landskabet susede forbi udenfor stillekupeens vinduer eller på bagsædet i en Gomore-bil.
Hvor finder du inspiration? Min inspiration kommer i store træk fra virkeligheden i alle dens finurlige varianter. Egne erfaringer blandet med omgivelserne og fantasi. Nogle gange så klasker det sammen og bliver til en historie, som jeg bare må skrive.
En rimelig mærkelig krimi kom til mig en sommerferie, hvor jeg sammen med min familie var på ferie på Sicilien. Vi havde lejet en bil og GPSen gik i koks. De fleste har nok leget med tanken om, at der sidder en mand eller dame inde i deres GPS, men hvad nu hvis der virkelig gjorde? Hvordan var hun så kommet derind? Det spørgsmål var benzin til den historie.
Andre gange kan det være et lækkert ord eller sætning, der sætter mig i gang eller et dilemma eller en tendens i tiden, jeg gerne vil undersøge. Stemninger og sanseindtryk, en lyd, en lugt eller en replik i bussen.
Hvad kendetegner en god børne- og ungdomsroman? Der skal være en spændende hovedkarakter med et ønske og noget på spil. Jeg vil tages med ind i et andet univers. Et andet univers i bred forstand. Det kan sådan set være alt andet end min egen hjerne. Jeg vil gribes og overraskes ikke mindst af sproget.
Hvilken bog husker du fra din egen barndom? Mine forældre læste Min familie og andre dyr højt i køkkenet, mens vi spiste honningmadder og drak te. Den er skrevet af den engelske zoolog, Gerald Durrell. Sammen med sin familie flyttede som barn i 30erne fra regnvåde England til solbeskinnede Korfu i Grækenland. Bogen er fuld af fortryllende naturbeskrivelser og observationer af alle mulige dyr. Den indeholder også det at udleve en drøm. Tage derhen hvor solen skinner, hvis man er træt af regnen.
Folk og røvere i Kardemommeby, Brødrene Løvehjerte og Richard Scarrys Tossede historier har også sat dybe spor. Den sidstnævnte for sin vanvittige antilogik og sin herlige måde at betragte verden på.
