Tobias Stenbæk Bro har læst middelalderhistorie og har arbejdet som journalist for blandt andet Illustreret Videnskab Historie. Siden han som dreng læste Hobitten, har han elsket fantasy.

Han debuterede med Væddermændenes Nat (2018), der er første bind i den dystre fantasyserie Et varsel om Storm. I september 2019 udkommer fortsættelsen, Blodets sti, og Tobias skriver lige nu på bind 3 med arbejdstitlen Kymoras Masker.