Steffen Kretz er kendt for sit lange virke for DR. Han har været DRs korrespondent i USA i den mest dramatiske periode i nyere amerikansk historie. Før det var han udstationeret i Mellemøsten og senere DRs klimakorrespondent. Han har været redaktør og vært for udenrigsmagasinet Horisont og Søndagsmagasinet og været ankermand på TV-Avisen og for DRs valgprogrammer. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen “Brændpunkter – reporter på kanten af verden.”