Martin Wiese har altid sat stor pris på god mad, der er lavet fra bunden. I 2018 vandt han tv-konkurrencen Sukkerchok, og dette var en foreløbig kulmination på hans brændende interesse for det søde køkken. Både før og efter har Martin brugt utallige timer på at udvikle og lave de lækreste kager og den mest fristende slik. Han er efterhånden det, man kan kalde for en kæmpe sliknørd.
Martin driver til dagligt instagram-profilen @wiesekager, han afholder slik- og dessertkurser og inviterer jævnligt dessertglade gæster på hjemmelavede lækkerier i samarbejde med flere restauranter.
Foto: ©David Bering / Montgomery