Jane Susanne Andersen

Jane Susanne Andersen blev født i 1973. Hun bor i Ulstrup i Midtjylland sammen med sin mand og sine 3 børn.  Jane har i en årrække arbejdet som billedkunstner og billedskolelærer. Hun har tidligere undervist på højskolerne i Gerlev og Rønshoved i maleri og kunsthistorie, teater og fortælling. I en periode har hun også været friskolelærer.

Jane Susanne Andersen debuterede i 2014 med børneromanen Noans mærke. En underholdende og uhyggelig bog om venskab, vrede, mod og uhyrer. Bogen har et lixtal på 10 og er en del af TURBINE forlagets Dynamoserie.