Verden for dummies

149,95 DKK

Er der både et maskinrum og en valgknap på Christiansborg, og sidder ministrene egentlig på taburetter?
Hvem er ´Den dynamiske 8´er´ på et fodboldhold, og hvad er egentlig forskellen på ham, ´den offensive 10´er´, ´den defensive 6´er´ og ´den falske 9´er´?
Hvad betyder det egentlig, når ens mad ligger "på et leje af" noget andet mad på restauranter?
Er apanage i virkeligheden bare en form for meget fin kontanthjælp?
Hvad er Provitamin B5 egentlig godt for, og hvorfor findes det kun i reklamer?
Og er det i virkeligheden testet på Vitamininstituttet i Schweiz?
Hvad er i modeverdenen egentlig forskellen på ´items´ og ´accessories´ – og er nogen af dem ´musthaves´?
Hvis du har lavet hjemmelavet pulled pork eller hyldeblomstsaft uden at dokumentere processen på Facebook og Instagram, tæller det så?
Alle disse – og mange andre spørgsmål du ikke anede, du brændte inde med – besvarer forfatterne Thomas Brunstrøm og Søren Baastrup, der også stod bag den populære satirebog ´500 ting, der er galt med verden´.
I ´Verden for dummies´ forklarer de i deres vanlige humoristiske og selvironiske stil alverdens begreber som biler og Biblen, sex og charterferier, mænd og kvinder, danske film og det danske landshold, kongehuset og Facebook, Roskilde Festival og reklamer. På en måde, som du med sikkerhed aldrig har hørt før.
– Forfatterne Thomas Brunstrøm og Søren Baastrup er begge journalister og forfattere og har i over ti år underholdt læsere af en lang række magasiner og aviser. Deres satiriske klumme er en fast del af Ekstra Bladets søndagsavis.


Kategori ForfatterThomas Brunstrøm, Søren Baastrup ISBN978-87-406-0604-1 IndbindingIndbundet Sider205 sider Udgivelsesdato23-10-2015 Originalt sprogDansk Tags ,


Del