Trip

Tekster fra tresserne

249,95 DKK

1. juni er det præcis 50 år siden, Steppeulvenes ikoniske rockalbum HIP udkom (samme dag som Beatles’ Sgt. Pepper!) – som optakt til det, der siden gik over i historien som ”Summer of Love”: en sommer med hippier, blomsterbørn, stoffer og musik. Pladens originale billedrige tekster, der som noget helt nyt var på dansk, blev skrevet af Eik Skaløe – gruppens sanger og forfatter, der året efter forsvandt under en af sine rejser i Østen. Skaløe blev en legende, der i de seneste år er blevet portrætteret i både biografier (Jan Poulsens bestseller SPEJDER OG STEPPEULV) og film (Ole Christian Madsens biopic STEPPEULVEN).

I TRIP – TEKSTER FRA TRESSERENE tager Eik Skaløe gennem sine tekster læseren med på en magisk rejse – et ”vanvittigt trip” – gennem et årti i forandring, år for år fra 1961 til 1968. Det starter med digte i de tidlige tresseres Anti-atomvåbenbevægelse og kulminerer med de banebrydende sangtekster fra sommeren 1967, der her for første gang trykkes komplet og korrekt. Bogens store afsluttende del – og scoop – består af nogle hidtil upublicerede prosatekster (ofte mere eller mindre selvbiografiske), som Skaløe efterlod sig ved sin alt for tidlige død.


Kategorier , ForfatterEik Skaløe ISBN978-87-406-1674-3 IndbindingHardback Sider340 sider Udgivelsesdato2017-10-16 Originalt sprogDansk Tag


Del