At ville noget med nogen

filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik

195,00 DKK

AT VILLE NOGET MED NOGEN argumenterer for, at dannelsestænkningen danner en vitalramme for det pædagogiske arbejde. 

 

Dannelse er kritikkens forudsætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome borgere og pædagogiske aktører kan nytænkesamfundets uddannelsesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn.

 

Men dannelsen er kommet under pres, og pædagogikken underlægges konkurrencestatens paradigme om livslang læring og kravet om indholdsløs omstillingsparathed. Resultatet risikerer at blive til en ensretning, kortåndethed og bevidstløsreproduktion – mere af det samme.

 

Bogen inviterer læseren på en tour de force gennempædagogikkens idéhistorie og lægger en kritisk diagnostik ned over samtiden, hvor et ideologisk bestemt læringsregimente forsøger at henvise pædagogikken og dannelsen til at indtage de bagerste sæder i bussen.

 

I bogens afsluttende del præsenteres tolv filosofisk-pædagogiske tænkere, som har efterladt sig væsentlige aftryk i den pædagogiske tænkning og sat dannelsen på begreb. Vi lever i dannelsesbegrebets levende virkningshistorie.

 

AT VILLE NOGET MED NOGEN – filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der beskæftiger sig med at danne og uddanne mennesker. Samtidig løftes dannelsesspørgsmålet op som et samtids- og samfundskritiskanliggende og inviterer dermed til en bredere diskussion om den retning, vi ønsker at bevæge os i som samfund.

 

Om forfatteren

 

Steen Nepper Larsen (f. 1958) har gennem en årrække været en kritisk stemme i debatten om bl.a. konkurrencestat, dannelse, læring og pædagogik. Han er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC.

 

Steen Nepper Larsen har været højskolelærer på Krogerup Højskole (filosofi, retorik, sociologi, idræt) i årene 1992-1999 og er tilknyttet Information og Danskpædagogisk Tidsskrift som anmelder. Han er desuden redaktør og forfatter til en række bøger om bl.a. sociologi, filosofi og pædagogik.


Kategori ForfatterSteen Nepper Larsen ISBN978-87-406-0951-6 IndbindingHæftet Sider167 sider Udgivelsesdato2016-03-10 Originalt sprogDansk Tag


Del