Indsend dit manus

Du kan indsende dit manus pr. e-mail. Klik venligst på de relevante kategorier nedenfor. Husk venligst at oplyse: navn, adresse, telefon og mail.

Du vil modtage en kvittering for din indsendelse efter nogle få minutter. Skulle du mod forventning ikke modtage en kvittering, bedes du venligst se i dit spam-filter.

Illustrationer modtages gerne som pdf’er sendt pr. e-mail eller evt. udprint sendt med posten. Forlaget påtager sig intet ansvar for tilsendt originalmateriale.

Ønsker du materialet retur, bedes du vedlægge en frankeret svarkuvert.

Ønsker du at indsende som almindelig post, er adressen:

TURBINE Forlaget A/S
Balticagade 10, 2. sal.
8000 Aarhus C

Et godt manus

Hvad er en god bog? Det kan være alt mellem himmel og jord, men overordnet leder vi efter originalitet, humor, spænding, en god historie eller et aktuelt emne og et flydende og opfindsomt sprog. Hvis du vil gøre vores beslutning om at udgive dit manus så let som muligt, er det en god idé at indsende et gennemarbejdet manus. Vær sikker på, at du har rettet sproglige fejl, at plottet fungerer, eller at dit forslag til en fagbog er relevant og velfunderet. Til børnebøger og skønlitteratur modtager vi kun færdigskrevne manuskripter – er der tale om faglitteratur, bedømmer vi også et gennemarbejdet oplæg.

Procedure ved indsendelse

Vedlæg gerne et meget kort formuleret følgebrev, hvori du beskriver manus, målgruppe og et par linjer om dig selv. Når du har indsendt dit materiale, modtager du en kvittering pr. e-mail. Vi bestræber os på at læse og vurdere dit manus så hurtigt som muligt, men da vi modtager mange forslag til udgivelser, kan der gå op til 3 måneder, før du modtager svar.

Svaret vil være udformet som en kort, skriftlig afgørelse om, hvorvidt vi ønsker at udgive manus. Vi har desværre ikke mulighed for at lave en længere begrundelse for et afslag.

I den periode, hvor vi har dit manus til vurdering, foretrækker vi, at du ikke indsender manus til andre forlag.

Skønlitteratur

Indsend manus

Faglitteratur

Indsend manus

Børnebog

Indsend manus

Ungdomsbog

Indsend manus